Randers HK tabte et point på gulvet

Trods sikker pauseføring lykkedes det ikke for de randrusianske håndboldkvinder at hive stikket hjem på hjemmebane mod GOG.

Randers HK kan næppe være tilfreds med udfaldet af onsdagens hjemmekamp mod fynske GOG.

De randrusianske håndboldkvinder gik til pause med en seks måls-føring på 14-8, men alligevel lykkedes det kun at få et point på kontoen.

I løbet af 2. halvleg indhentede fynboerne den kronjyske føring. Opgøret endte uafgjort 24-24.

Randers HK er placeret midt i tabellen med otte point efter de første syv runder.