Randers HK taber skæbnekamp
Tæt på at være færdig i Champions League
En sejr eller blot uafgjort i aftenens kamp mod franske Metz ville sende Randers HK videre fra gruppespillet i Champions League.
Men på udebane i Frankrig tabte kronjyderne med 20-25, og er dermed meget tæt på at have udspillet sin rolle i Champions League.
Det så ellers fornuftig ud for Randers HK, ved pausen var stillingen nemlig 12-12. Men i anden halvleg havde Randers HK meget svært ved at finde vej til franskmændenes mål, og det blev kun til sølle otte scoringer.
Randers HK var desuden svækket i dagens kmap mod Metz, da Katrine Fruelund er skadet.
I den sidste kamp i gruppe C mødes Györ og Hypo Niederösterreich, og en østrigsk storsejr kan måske hjælpe Randers HK videre.
Men det er en kamp hvor ungarske Györ er storfavoritter til at vinde.