Randers HK-spiller stopper
Fløjspilleren Annie Andersen fra Randers HK indstiller håndboldkarrieren.
30. sep 2004, kl. 14:32
Mere end 30 dage gammel
Fløjspilleren Annie Andersen fra Randers HK indstiller håndboldkarrieren og vil i stedet koncentrere sig om sin civile karriere, hvor hun er i lære som optiker.
Den 25-årige venstrefløj har ikke fået megen spilletid, siden anfører Laura Danielsen blev rykket fra playmaker til fløjspiller.
Annie Andersen er blandt de få spillere, der har været med siden Randers HK blev dannet. Hun har spillet næsten 100 kampe for ligaholdet.