Randers HK-spiller gravid
Den kronjyske håndboldklub må i den kommende tid se bort fra stregspilleren Louise Simonsen.
24. jun 2009, kl. 09:24
Mere end 30 dage gammel
Randers HK meddeler i et nyhedsbrev, at klubben i de kommende måneder se bort fra den snart 27-årige stregspiller.
Louise Simonsens lykkelige omstændigheder betyder sandsynligvis, at hun ikke kommer til at optræde ret mange gange i den blå Randers-trøje i den kommende sæson.
Ifølge Randers Amtsavis danner par med den tidligere Esbjerg-træner Thomas Hørlyk, der nu er træner i 1. divisionsklubben Ringkøbing, og parret kan altså nu se frem til snart at blive forældre.
Også i sidste sæson måtte Randers HK i store dele af sæsonen undvære en af klubbens stregspillere. Dengang var det Tatiana Silitch fra Hviderusland, der ventede sig.