Randers HK skifter logo
Håndboldkvinderne fra Randers HK skal ikke længere spille med geparden Misse på trøjen. I dag offentligjorde holdet sit nye logo.
6. aug 2009, kl. 12:39
Mere end 30 dage gammel
Når den nye sæson i kvindernes Håndboldliga fløjtes op, vil Randers HKs trøjer se anderledes ud. I et par år har holdets logo været en gepard, men det er slut nu.
- Vi har været glade for geparden og i form af "Misse" vil den da også "leve videre", blot ikke i logoet. Vi har igennem længere tid haft en proces i gang omkring branding af Randers HK - en proces der for så vidt stadig er i gang, men nogle af de væsentligste resultater vil allerede nu blive anvendt, siger Randers HKs direktør Henrik Mortensen.