Randers HK overraskede i Viborg
Håndboldkvinderne fra Randers HK vandt i Viborg. Nederlag til SK Århus og til mændene fra Bjerringbro-Silkeborg, sejr til Århus GF.
For første gang i fem år slap Randers ud af et opgør i kvindernes håndboldliga mod Viborg med to point.
Onsdag aften vandt randrusianerne med 29-27, og det foregik endda i Viborg Stadionhal.
I kampens afslutning løb Viborg-spillerne tør for kræfter, og med Katrine Fruelund og keeper Olga Hoffmann på toppen kørte Randers sejren hjem.
Det var to vigtige point for Randers, der nu ligger med 19 point side om side med GOG Svendborg på femtepladen, som giver adgang til at spille Europa Cup i næste sæson.
SK Århus tabte som forventet til ligaens tophold fra Slagelse med 20-22
I mændenes liga slog Skjern onsdag aften på udebane Bjerringbro-Silkeborg knebent med 28-27.
I København tabte Ajax med 27-31 til Århus GF, der førte 16-11 ved pausen /ritzau/