Randers HK mistede andenpladsen i ligaen
Randers HK led onsdag aften sæsonens blot tredje nederlag i kvindernes håndboldliga. Kronjyderne blev besejret af Viborg.
7. jan 2010, kl. 07:41
Mere end 30 dage gammel
Lokalopgøret mellem de to klubber endte med en sejr på 27-23 til hjemmeholdet, Viborg.
Viborgenserne var klart bedst i kampens første fase og var således foran med hele 18-11 ved pausen. I 2. halvleg lykkedes det kronjyderne at indhente en del af forspringet, men den samlede sejr kunne der altså ikke pilles ved.
Nederlaget betyder, at Randers HK bytter plads med netop Viborg i ligaen. Viborg ligger nu på andenpladsen, mens kronjyderne må nøjes med tredjepladsen.
Randers HK har syv point op til topholdet FCK, der onsdag besejrede kriseramte GOG på hjemmebane.