Randers HK må flytte CL-kampe
Hjemmekampe må spilles ude af byen
2. aug 2012, kl. 13:07
Mere end 30 dage gammel
Når Randers HK begynder gruppespillet i Champions League til oktober, må de formentlig rykke to ud af tre hjemmekampe udenfor Randers.
Håndboldklubbens Skyline Arena Randers er nemlig optaget af planlagte arrangementer på de forskellige kampdage.
- Det er en utrolig ærgerlig situation. Både i forhold til vores fans, sponsorer og de sportslige muligheder. Rent økonomisk kommer det selvfølgelig også til at koste, at vi skal flytte hele vores setup fra Skyline Arena til en hal i en anden by, siger Randers HK-direktør Henrik Mortensen til Randers Amtsavis.
De mest sandsynlige spillesteder udenfor Randers bliver NRGi Arena i Aarhus, Forum Horsens eller Gigantium i Aalborg.