Randers HK klar til semifinale
Randers HK slår på udebane svenske H65 Höör med 27-22
Randers HK gjorde lørdag arbejdet færdigt med endnu en sejr over svenske H65 Höör. Dermed er kronjyderne klar til semifinalen i EHF Cuppen.
Randers HK var rejst til udekampen i Sverige med en sejr i bagagen, og med en 27-22-sejr lørdag, er der ingen tvivl. Randers HK er klar til semifinalen efter en samlet sejr på 57-49 over de to kampe.
585 tilskuere overværede kampen, og de så Camilla Dalby blive topscorer for Randers HK med otte scoringer, mens Rikke Vestergaard stod for fem af slagsen.
Hvilken modstander, der venter i semifinalen, er endnu ikke afgjort, men det finder vi ud af søndag, hvor de resterende kvartfinale-kampe bliver afviklet.
Tidligere i turneringen har H65 Höörs slået Silkeborg-Voel ud af turneringen på reglen om udebanemål.
Kampfakta:
H65 Höörs: Marie Wall 6, Jasmina Djapanovic 5, Julia Andrejic 4, Cassandra Tollbring 3, Rebecka Lindberg-Johansson 2, Anna Olsson 1, Malin Andersson 1.
Randers HK: Camilla Dalby 8, Rikke Vestergaard 5, Linn Gossé 4, Anne Katrine Danielsen 3, Johanna Westberg 2, Camilla Degn 2, Kathrine Heindahl 2, Jane Schumacher 1.
Udvisninger: H65 Höörs 3, Randers HK 1.
Tilskuere: 585.
Randers Hk videre med 57-49.