Randers HK henter Maria Fisker hjem
Randers HK har sikret sig en toårig kontrakt med landsholdsspiller Maria Fisker
Til sommer vender fløjspiller Maria Fisker tilbage til sin tidligere håndklub, Randers HK.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Maria Fisker, der i øjeblikket spiller for CSM Bucuresti, har fået en toårig kontrakt, der altså er gældende fra til sommer.
- Det er en stor glæde at kunne meddele, at Maria Fisker vender hjem til Randers HK til sommer. Maria passer perfekt ind i vores overordnede strategi om, at kunne spille med om medaljer hvert år. Hun har nogle klare spidskompetencer, og vores ambition om at tilføre truppen en venstre kant af højeste karat, er blevet indfriet, siger direktør i Randers HK, Jens Jørgen Andersen i en pressemeddelelse.
Randers HK-træner: Intet er sikkert endnu
Maria Fisker er hentet som erstatning for en spiller, der forlader Randers HK.
- Da det stod klart, at Linn Gossé ønskede at returnere til Norge, gik vi straks efter at få hentet Maria hjem, og det er vi glade for nu er lykkedes for os. Det betyder rigtig meget for såvel klubben som "brand'et" Randers HK, at vi er i stand til at hente spillere fra allerøverste hylde samt signalere, at vi henter en 'Randers HK- pige' tilbage i truppen. Vi er ikke færdige med at forstærke holdet, men det her er en nøglespiller for os at hente, siger Jens Jørgen Andersen.
Maria Fisker har spillet 66 A-landskampe for Danmark.