Randers HH op i 1. division
Udesejr sikrer billet til den næstbedste række
6. mar 2013, kl. 11:04
Mere end 30 dage gammel
I håndbold er byen mest kendt for Randers HKs bedrifter i kvindernes håndboldliga.
Noget kunne dog tyde på, at også mændene fra Randers HH er på vej til at sætte Randers på håndbold-landkortet.
I går sikrede kronjyderne sig en billet til den næstbedste række, da de på udebane besejrede Tvis i fjerdesidste spillerunde.
- Det er helt fantastisk, og ledelsen i klubben udtrykker stor begejstring og glæde over den fantastiske bedrift, skriver den randrusianske fusionsklub på sin hjemmeside.
Der resterer stadig tre spillerunder i denne sæson. Efter gårsdagens sejr i Vestjylland er oprykningen til 1. division dog 100 pct. sikker.