Randers henter to nye folk
En spiller og en assistenttræner har Randers Håndbold hentet ind
30. jun 2015, kl. 20:47
Mere end 30 dage gammel
Så er der forstærkning på vej til Randers Herre Håndbold.
Det drejer sig om den tidligere AGF-spiller Tommy Cawser, der kommer fra Storbritannien.
Han er en næsten to meter høj fløjspiller.
- Tommy er hentet til klubben fordi vi syntes han er en spændende spiller som kan blive et godt kort for os i højre side, hvor han primært skal kæmpe om spilletiden imod den rutinerede Joachim Enggaard, siger sportschef Peter Hansen i en pressemeddelelse.
En ny assistenttræner er det også blevet til.
Det bliver en tidligere ligaspiller fra Bjerringbro, Rene Smed 'Neser' Nielsen, som bliver Ole Bitschs nye assistent.