Randers FC-forsvarer: De nye skal spilles ind

Mads Agesen var tilfreds med defensiven hos Randers FC, men han savnede, at holdet skabte noget i offensiven

Saba Ljobanidzw (t.v.) var en af de Randers-spillere, der fik debut mod Sønderjyske. Foto: Claus Fisker - Scanpix

Foto: Claus Fisker - Scanpix

Foto: Claus Fisker - Scanpix

1 af 3

Det blev ikke til de helt store chancer, da Randers FC lørdag på udebane delte med Sønderjyske i de to holds sæsonpremiere i Alka Superligaen.

Ifølge Randers-forsvareren Mads Agesen manglede holdets spillere det sidste offensivt i den chancefattige 0-0-kamp.

Læs også Randers FC begyndte sæsonen med et enkelt point

- Sønderjyske havde et par chancer i begyndelsen, ellers blev det ikke til de store chancer.

- Vi manglede at sætte noget sammen og kreere nogle chancer offensivt.

- Defensivt stod vi, hvor vi skal, og jeg føler også, at energien var der. 

Der kan ske et eller andet

Randers har i løbet af sommerpausen mistet to markante profiler i Mads Fenger og Kasper Fisker. Agesen ser dog positivt på truppens nuværende tilstand.

Debutanten Perry Kitchen (med ryggen til) ser til, mens målmand Hannes Halldorsson griber bolden. Foto: Claus Fisker - Scanpix

- Jeg synes, vi står rigtig fint, men det er klart, der er halvanden måned tilbage (af transfervinduet, red.), så der kan altid ske et eller andet. Men som det er nu, har vi en rigtig god trup.

- Vi har fået to nye ind i Perry (Kitchen, red.) og Saba (Ljobanidze, red.). Perry spillede i dag og gjorde det rigtigt fint, mens Saba kom ind og fik nogle minutter, og han ser rigtig spændende ud.

- Det er klart, at de skal bruge lidt tid på at lære os at kende, på samme måde som vi skal lære dem at kende.

 

- Jo længere tid, der går, jo bedre bliver det, og jo bedre bliver vi som hold.

Randers FC får i næste runde besøg af de forsvarende mestre fra FC København.