Randers festede (også) meget i gamle dage
Tidligere festede man med tovtrækning i Randers
Folk fra Randers forstår at feste.
Og sådan har det altid været. I forbindelse med Randers Ugen har Randers Stadsarkiv været en tur i fotosamlingen og fundet beviser.
Billederne af festglade randrusianere er blevet blæst op i stort format og bliver udstillet på Østervold i Randers C.
Her kan man blandt andet se, hvordan kvinder stillede op til en omgang tovtrækning til Fagenes Fest i 1950erne.
Let at finde festbilleder
Ifølge arkivar Mathilde Storvang fra Randers Stadsarkiv har det ikke været det store problem at finde beviser på, at randrusianerne kan finde ud af at feste.
Læs også
- Randrusianerne holder af deres by og er glade for at feste, så naturligvis rummer arkivet også en masse gode billeder af det. Dem skal byens borgere og mange gæster da se, siger Mathilde Storvang i en pressemeddelelse.
Fotoudstillingen kan se fra den 11. august til den 20. august. Der vil være cirka 20 fotos udstillet. Udstillingen er arrangeret af Randers Eventsekretariat, Randers Stadsarkiv og Museum Østjylland.