Randers FC vil have medaljer
Den kronjyske superligaklubs bestyrelse vil have medaljer. Det skal ske inden for de næste tre år.
3. jul 2009, kl. 10:59
Mere end 30 dage gammel
Randers FC i top-tre.
Det er målet for de ambitiøse kronjyder.
- Målsætningerne er ambitiøse, men samtidig også realistiske. Randers FC har siden klubbens stiftelse i 2003 oplevet en konstant udvikling. Vi ønsker selvfølgelig at fortsætte denne udvikling, så derfor har vi opstillet en række målsætninger, der nok lyder ambitiøse, men som vi føler kan blive indfriet set i lyset af den udvikling, som klubben har været i, lyder det fra direktør Jacob Nielsen i en pressemeddelelse.
Træner John "Faxe" Jensen mener også, at målene kan indfries.