- Randers FC var det bedste hold
Elfsborg-keeper uddeler ros til sin tidligere klub
Fodbold er lig med følelser, og de kan til tider mærkes, når spillere skifter klub.
Det var dog kun de allerbedste af slagsen, der kom til udtryk torsdag aften, hvor den tidligere Randers-målmand Kevin Stuhr Ellegaard gik på banen for Elfsborg i Randers.
Læs også
Her var der ingen had at spore, men kun glade fans, og det var en oplevelse, som vakte glæde:
- Det er noget, der varmer utrolig meget. Det skal ikke handle om had, når folk skifter klub, men om det, de har gjort for klubben, siger Kevin Stuhr Ellegaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Kevin Stuhr Ellegaard stod i målet hos Randers FC fra 2007 til 2010, men var i aften tilbage på AutoC Park i den anden kvalifikationsrunde til Europa League.
Læs også
Det var en kamp, hvor det var hans gamle hold, der dominerede særligt i første halvleg. En præstation, den tidligere keeper kun havde ros til overs for, selvom han havde håbet, at Elfsborg trak sejren i land.
Målmanden gjorde i hvert fald en indsats for at afværge Randers-målene:
- Vi kommer bedre og bedre ind i kampen, men Randers er det bedste hold i dag, siger han.
Alt for passivt spil er ifølge Kevin Stuhr Ellegaard en af forklaringerne på, hvorfor Elfsborg ikke kom ind i kampen.
I videoen øverst i artiklen kan se hele interviewet med den tidligere Randers-keeper. Interviewet blev optaget kort efter kampen.