Randers FC-træner: Fortjent nederlag
Kronjyderne tabte uventet udekampen mod amatør-hold i Europa League. Ifølge cheftræner Ove Christensen var nederlaget fortjent.
9. jul 2010, kl. 07:08
Mere end 30 dage gammel
Kampen mod F91 Dudelange i Luxembourg endte med et randrusiansk nederlag på 1-2.
Trods nederlaget er Randers FC videre i Europa League-kvalifikationen, efter at kronjyderne vandt det første af de to indbyrdes opgør med hele 6-1.
- Når vi skriver færdigt facit, så er vi gået videre. Vi gjorde arbejdet færdigt på hjemmebane. Nederlaget var fuldt fortjent, for Dudelange var hurtige i såvel tanke som handling, siger Ove Christensen til Randers Amtsavis.
I næste runde venter Gorica fra Slovenien, der for seks år siden sendte FC København ud af Champions League-kvalifikationen.