Randers FC-spillere langer ud efter "Faxes" taktik

På fem kampe har kronjyderne lukket ikke færre end 13 mål ind. Flere spillere kritiserer cheftræner John "Faxe" Jensens offensive indstilling.

Ifølge flere af spillerne er den offensive indstilling årsag til, at kronjyderne indtil videre har haft store forsvarsmæssige problemer i denne sæson.

- Vi er nødt til at være mere defensivt orienterede. Udefra set skal folk gerne se, at der er gejst og vilje, og at der bliver arbejdet hårdt. Tidligere har vi spillet mere kompakt, og der lukkede vi ikke så mange mål ind, siger højre-backen Søren Pedersen til dagbladet B.T.

Også midtbane-generalen Kenneth Møller Pedersen og forsvareren Allan Olesen mener, at Randers bør fokusere mere på defensive dyder.

- Vi har måske ikke været helt fokuserede på defensiven, fordi vi har været ved at skabe den her offensive stil. Vi er nok nødt til at gå tilbage til at fokusere lidt mere på en defensive organisation. Vi skal simpelthen have bedre styr på, hvordan vi forsvarer, siger Allan Olesen