Randers FC spillede sig i finalen om Europa-pladsen

To sene mål cementerede Randers FC's samlede sejr over OB mandag aften. Dermed venter FC Midtjylland på torsdag i en kamp om pladsen i Europa League

Randers FC's Marvin Pourié i kamp om bolden med den tidligere Randers-spiller, OB's Jeppe Tverskov. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Johnny Thomsen lige inden han sender en hård afslutning afsted mod OB's mål. Men heller ikke i denne omgang fik Randers-backen scoret sit første mål for klubben efter 169 målløse kampe.

Marvin Pourié bragte Randers i front i kampens slutfase. Senere fik også Viktor Lundberg bolden i mål. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

1 af 3

Det holdt hårdt, men Randers FC tog sig af OB hjemme på eget græs mandag aften. Med en sejr på 2-0 er randrusianerne kun én kamp fra en plads i Europa.

Men kampen mod OB fik en forfærdelig start for Randers FC's serbiske angrebshåb, Nikola Djurdic, der efter bare et minut brændte en gigant chance af Marvin Pourié’ske dimensioner. Tyskeren spillede Djurdjic helt fri inde foran mål, men på magisk vis formåede serberen at falde i bolden.

Læs også Danny Olsen har spillet sin sidste kamp for AGF

Efter ti minutter fik Djurdjic så en mindst lige så stor chance, da Jeppe Tverskov på sin tidligere hjemmebane nedlagde Johnny Thomsen i feltet. Det betød straffespark til Randers, men en svag afslutning fra Djurdjic gjorde det nemt for Michael Falkesgaard at redde forsøget.

Begivenhedsrig første halvleg

Det første opgør i Odense i sidste weekend endte 1-1, og derfor ville en enkelt fynsk scoring bringer Randers i alvorlige problemer.

Og sådan en scoring var á flere omgange tæt på at blive en realitet. Randers-forsvaret lavede flere store fejl, og det medførte seriøse chancer til OB’s frontløbere.

Randers FC's Nikola Djurdjic havde ikke den bedste dag på kontoret. I kampens indledning misbrugte han en gigant-chance - og kort efter brændte han et straffespark. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Uheldigvis for Randers brækkede Kasper Fisker hånden til søndagens træning, og var derfor selvsagt ikke med i truppen mod OB.

Midtbaneprofilen meldes ude i mellem fire og seks uger. Randers kunne dog glæde sig over, at Andreas Bruhn klarede tjansen som vikar flot.

To gange farvel til hjemmepublikummet

Den tidligere AaB- og Viborg-spiller leverede en god indsats som det kreative bindeled på den offensive midtbane, inden han blev erstattet af Mads Fenger, der løb på banen til sin sidste hjemmekamp for Randers FC.

Læs også Randers satte sejr over styr mod OB's ti mand

Også Viktor Lundberg fik sin afsked med Randers-publikummet, da han i anden halvleg erstattede Nikola Djurdjic. Mens Mads Fenger allerede i januar fik sit skifte til svenske Hammarby på plads, er det endnu uvist hvor Lundberg fortsætter karrieren.

Afbrændere og rødt kort

Inden da kom OB blæsende ud på banen til anden halvleg, velvidende at et enkelt mål sagtens kunne være nok til at sende dem til Herning på torsdag, hvor FC Midtjylland venter i finalen om den sidste Europa League-plads. Presset holdt dog kun i små ti minutter, men bød til gengæld på to-tre gode muligheder til odenseanerne.

04:39

VIDEO: Spillerne håndterede de brændte chancer rigtig fint, mente Randers-cheftræner Olafur Kristjansson efter kampen. Se et interview med islændingen her.

Luk video

I modsatte ende kom Randers dog også frem til sine chancer, men både Pourié og Djurdjic viste sig atter ineffektive, og som minutterne gik, voksede spændingen på BioNutria Park.

Som det også var tilfældet i kampen i Odense, så fik OB et rødt kort. Denne gang gik det til Oliver Lund, der trak sit andet gule kort efter 75 minutter ved at hægte Marvin Pourié lidt uden for feltet.

Men som det også var tilfældet i det første opgør, så formåede Randers ikke at omsætte overtallet til mål. Pourié fik endnu en stor chance efter 82 minutter, da han kom frem til et indlæg ved forreste stolpe, som han lige akkurat fik prikket forbi.

Til sidst ville bolden ind

Det, der længe ligende endnu en Randers-kamp hvor chancerne blev ved med at vælte ind, men hvor målene udeblev, fik en lykkelig afslutning for Marvin Pourié og Co. 

Læs også Horsens-spiller jubler efter vital sejr: Det er fantastisk

Jess Thorup, FC Midtjyllands træner, var på plads på stadion for at se sin kommende modstander af, men han gik fem minutter før tid - sandsynligvis for at slippe for køen på Viborgvej efter kampen - men han gik glip af kampens afgørelse.

Ét minut inde i overtiden kunne Marvin Pourié - endelig, fristes man til at sige - se bolden stryge i nettet, da han efter en kontra passerede Falkesgaard i OB-målet.

For Randers-cheftræner Olafur Kristjansson blev opgøret mod OB formentlig mere spændende, end han havde håbet. Han kunne dog smile til sidst. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Det blev endda også til en scoring i sin sidste hjemmekamp for Viktor Lundberg, der scored til 2-0 fem minutter inde i overtiden.

Dermed skal Randers FC i aktion for sidste gang i sæsonen på torsdag, hvor FC Midtjylland venter hjemme i Herning klokken 20.

Randers FC - OB 2-0

1-0: Marvin Pourié (90. min. + 1)
2-0: Viktor Lundberg (90. min. + 5)

Tilskuere: 4.924

Randers vinder samlet 3-1