Randers FC slår pokaloverraskelse fra Danmarksserien ud

Viby IF nåede frem til ottendedelsfinalen i pokalen, men det blev endestationen for holdet fra Danmarksserien.

Angriberen Emil Riis bragte Randers foran med 1-0 få sekunder efter, at han var blevet skiftet ind. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Randers FC er videre til kvartfinalerne i den danske pokalturnering.

Det står klart, efter at superligaholdet onsdag aften vandt 2-0 ude over Viby IF, der spiller i Danmarksserien.

Læs også Randers føler sig uretfærdigt behandlet i Brøndby

Viby havde egentlig fordel af hjemmebane, men klubben råder ikke over et lysanlæg og ønskede ikke at spille kampen tidligt om eftermiddagen, så opgøret var blevet rykket til Randers.

Der blev ikke scoret i første halvleg, så sensationen lurede for det lavest rangerede tilbageværende fodboldhold i Sydbank Pokalen.

Der var ikke mange chancer i kampen, men den største tilfaldt Randers, da Alhaji Kamara sparkede bolden på overliggeren midtvejs i halvlegen.

Randers-spiller udvist

Og stillingen 0-0 holdt også et godt stykke ind i anden halvleg. Men så gik det galt for Viby.

Den indskiftede angriber Emil Riis scorede til 1-0 for Randers efter 66 minutter.

Randers blev efter 70 minutter svækket af en udvisning, da Kamara fik rødt kort.

Alligevel lykkedes det Randers at fordoble føringen efter et hjørnespark, hvor Riis igen blev noteret som målscorer.

Viby fik også en spiller udvist i slutminutterne, men da var kampen afgjort.

VIDEO: Hvordan foregår målmandstræningen i Randers FC? Få svaret her:

Målmandstræning helt tæt på | Randers FC | Skipperligaen