Randers FC på strandhugst i Silkeborg

Randers FC skriver kontrakt med angrebstalentet Søren Ulrik Vestergaard, der dermed forlader SAS Liga-nedrykkerne fra Silkeborg.

Søren Ulrik Vestergaard, der i forårssæsonen 2007 markerede sig som en af Silkeborg IF's bedste, skifter fra den 1. januar 2008 til Randers FC, når hans nuværende kontrakt med Silkeborg IF udløber ved årsskiftet.

Det 20-årige angrebstalent har indgået en to-årig aftale med Randers FC.

- Min fornemmelse siger mig, at Randers FC er en ambitiøs klub, og det glæder jeg mig utroligt meget til at blive en del af. Der er sat mange spændende ting i gang i Randers FC og efter nedrykningen med Silkeborg ser jeg frem til snart igen at skulle spille SAS Liga fodbold, siger Søren Ulrik Vestergaard til Randers FC's hjemmeside.