Randers FC og AGF i underholdende Twitter-krig inden derby
Fredag mødes de to klubber i det store, østjyske derby. Men i løbet af ugen har klubberne i den grad varmet op til braget på de sociale medier.
Kampene mellem Randers FC og AGF er de senere år vokset sig til et derby, som plejer at have det hele: drama, intensitet, mål og masser af tilskuere.
Sådan bliver det forhåbentlig også fredag aften kl. 18:00, når de to hold atter krydser klinger i Superligaen. I hvert fald har de to hold gjort hvad de kunne, for at varme op til braget på deres sociale medier.
Det startede, da Randers FC lagde et billede ud på Twitter inspireret af den populære amerikanske serie Game of Thrones. I serien er 'Hall of Faces' et sted, hvor de dødes ansigter får fjernet huden og bliver udstillet.
I Kronjydernes udgave er de "døde" de tidligere Randers-folk Mustafa Amini, Elmar Bjarnasson, Peter "PC" Christiansen, Jacob Nielsen og Kasper Junker.
Den fulgte AGF naturligvis op på, og hele deres Twitter-krig kan ses herunder.
Brugeren Randers-Rejsningen blandede sig i drilleriet mod AGF, og han fik også et svar med på vejen.
Onsdag var Fodbold med Horup til stede ved AGF's træning, og her fik vi en snak med nogle af dem, der tidligere har haft deres gang på Viborgvej i Randers.