Randers FC må vente på Tøfting

DBU vil ikke give Stig Tøftig dispensation til at spille efterårets sidste kamp for hans nye klub.

1.-divisions-klubben Randers FC får ikke glæde af nyindkøbet Stig Tøfting på denne side af nytår.

Dansk Boldspils Union (DBU) har ifølge Randers Amts Avis ikke villet give dispensation til klubben til at bruge midtbaneprofilen i randrusianernes sidste kamp i efterårssæsonen. Derfor må Tøfting vente med at gøre debut til forårssæsonen.

Stig Tøfting skifter formelt først til Randers pr. 1. januar og behøvede derfor en dispensation til at spille de sidste kampe før vinterpausen. /ritzau/