Randers FC køber superligaspiller

Randers FC skriver to-årig kontrakt med Viborgs forsvarsgeneral, Ralf Pedersen.

Randers FC overtager i sommerpausen superligaklubben Viborg FFs forsvarsgeneral, Ralf Pedersen.

Ifølge den randrusianske fodboldklub er det kun det obligatoriske lægetjek, der mangler, før Viborgs rutinerede anfører fra sidste år sætter sin underskrift på en to-årig kontrakt.

- Vi har i et par måneder søgt efter en spiller, der kan stabilisere midterforsvaret med overblik, rutine og samtidig have forcer i hovedspillet, nærkampene, samt gode kommunikationsevner, siger 1. divisionsklubbens direktør, Jacob Nielsen.