Randers FC henter back i Lyngby
Efter mere end 80 kampe på førsteholdet i Lyngby har 22-årige Alexander Fischer nu skrevet kontrakt med kronjyderne.
Alexander Fischer skifter transferfrit til Randers FC på en to-årig kontrakt.
Den 22-årige højreback har opnået mere end 80 kampe på førsteholdet i Lyngby, heraf ca. 20 i SAS ligaen.
Alexander Fischer ser frem til sit skifte og dermed også muligheden for igen at spille SAS Liga-fodbold:
- Jeg er rigtig glad for denne aftale og ser det som et stort skridt fremad i karrieren og i min fodbold uddannelse. Jeg håber, at jeg med min hurtighed og fremadrettet spillestil kan bidrage positivt i SAS Liga truppen. Det er en stor mulighed for mig at blive prøvet af på et hold der sigter mod toppen af dansk fodbold, siger han i en pressemeddelelse fra Randers FC.
Randers FC's cheftræner, John 'Faxe' Jensen, er glad for den unge forsvarer:
- Alexander er en ung talentfuld spiller der kan dække begge back pladser. Han skal være med til at gøre truppen bredere og bedre ikke mindst i en potentiel travl sæson. Og med hans store udviklingsmuligheder glæder jeg mig til at følge hans fremskridt på tæt hold, siger han.