Randers FC henter 17-årig angriber
17-årige Mileta Rajovic er skiftet til Randers FC
16. dec 2016, kl. 13:17
Mere end 30 dage gammel
Randers FC har skrevet kontrakt med en 17-årig angriber ved navn Mileta Rajovic. Han skifter fra den sjællandske klub AB.
Her har han vist sig som en målsluger på klubben U19-hold, hvor han har lavet ti mål.
Læs også
Her er brugernes østjyske drømmehold!
Mileta Rajovic har som ungdomsspiller også været forbi Brøndby, og det er meningen, at han skal træne med førsteholdstruppen i Randers.
– Mileta skal starte i 2. g på Statsskolen og han flytter ind på vores College tæt på BioNutria Park Randers. Vi har lavet en 2,5-årig kontrakt gældende fra 1. januar 2017, og vi ved, at Mileta hurtigt falder ind i Randers FC’s måde at spille fodbold på, fortæller Randers FC’s talentchef, Peter Elstrup, til Randers FC's hjemmeside.