Randers FC har kurs mod ligaen
Randers FC indtog søndag førstepladsen i 1. division med en sejr over Ølstykke.
19. mar 2006, kl. 17:40
Mere end 30 dage gammel
Randers FC øgede søndag eftermiddag chancerne for at vende tilbage til den bedste danske fodboldrække allerede efter sommerpausen.
Efter en dårlig 1. halvleg mod Ølstykke, lykkedes det efter pausen kronjyderne at vende et truende 0-1 nederlag til en forholdsvis sikker sejr på 3-1. Karsten Johansen og Fabinho sørgede for de randrusianske mål.
Med sejren ligger Randers FC på førstepladsen i 1. division.