Randers FC forlænger med midtbanespiller

Midtbanespilleren André Rømer og Randers FC har forlænget aftalen, så den løber til sommeren i 2024.

André Rømer kom til Randers FC fra OB i sommeren 2018 på en aftale frem til sommeren 2021, men nu er den aftale forlænget frem til sommeren 2014. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

André Rømer kom til Randers FC fra OB i sommeren 2018, og det samarbejde har været så godt, at parterne nu har valgt at forlænge aftalen.

Det oplyser Randers FC på klubbens hjemmeside.

Læs også Vito Mistrati ser stor styrke i Randers-reserver

Rømers oprindelige kontrakt stod til at udløbe i sommeren 2021, men der er altså tilføjet yderligere tre år frem til sommeren i 2024.

André Rømer kom til Randers i sommeren 2018 efter et kort ophold i OB, og før det opnåede han over 100 kampe i den bedste række for FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Mere ansvar

Rømer kom til Randers med et ønske om at opnå fast spilletid, og i Randers er man selvsagt tilfreds med midtbanespilleren.

Læs også Randers og AaB deler i hæsblæsende fredagsbrag

– Rømer betyder meget for holdet både på og uden for banen, og vi forventer, at han fremadrettet skal have endnu mere ansvar end hidtil, siger sportsdirektør Søren Pedersen.

André Rømer er siden sin debut i juli i 2018 noteret for 51 kampe for Randers FC.

VIDEO: Hvordan scouter en superligaklub som Randers FC de helt rigtige spillere? Få svaret i videoen nedenfor - og husk, at du kan følge Skipperligaen på YouTube.

Sådan scouter en Superliga klub | Randers FC | Skipperligaen