Randers FC-duo kan få comeback fredag

Randers FC's midtbaneduo Joel Allansson og Nicolai Poulsen er begge på vej tilbage fra skader og er i spil til at indgå i truppen mod Lyngby på fredag

02:54

01:27

1 af 3

Der har været rig udskiftning på den centrale midtbane i Randers FC denne sæson, efter Joel Allansson og Nicolai Poulsen ellers havde fundet ind i et godt makkerskab. Først blev Nicolai Poulsen sendt til tælling - og ud af OL - efter en nærkamp i mod AGF. To uger senere blev Joel Allansson så ramt af en fibersprængning under træningen.

Men nu er de to profiler ved at være klar igen.

Nicolai Poulsen var spillede således med under hele dagens træning på lige fod med holdkammeraterne.

- Det er første gang, jeg er med i 11-mod-11 siden det skete (skaden mod AGF, red.), så det var rart at kunne få nogle meter i benene, siger Nicolai Poulsen, der var tilfreds med kroppens tilbagemeldinger efter dagens træningspas.

02:54

Her fortæller Nicolai Poulsen mere om skaden og om, hvor meget han mangler, før han er tilbage i topform.

Luk video

 Joel Allansson måtte nøjes med at gennemføre nogle løbetests under dagens træningspas, men han føler, at tingene går i den rigtige retning.

- Jeg synes, det går godt. Der har været store fremskridt de sidste par dage, siger den 23-årige svensker.

Begge spillere føler så store fremskridt at både de og de fysiske team tror på comeback i fredagens kamp mod Lyngby.

01:27

Joel Allansson har store roser til især Kasper Enghardt for indsatsen som afløser på midtbanen.

Luk video

- Jeg håber i hvert fald, jeg er spil til på fredag. Men det er selvfølgelig op til teamet at bestemme og op til Ólafur at vurdere, om han synes, jeg er god nok, siger Nicolai Poulsen. 

Poulsens svenske makker er lidt mere varsom, men øjner stadig mulighed for minutter mod Lyngby. 

Læs også

- Jeg håber, at jeg kommer tilbage måske på fredag, eller i hvert fald kampen efter det, siger Allansson.

Fælles for dem begge er dog, at de afviser at kunne spille 90 minutter på fredag.

Kampen mod Lyngby fløjtes i gang på fredag kl. 18:00 på BioNutria Park.