Randers FC delte point med Viborg

Trods overvægt i spil og chancer fik Randers FC kun et enkelt point med hjem fra Viborg.

Julefreden var på spil i Viborg. Både hjemmeholdet og Randers FC kunne tage en smule forskud på højtiden ved at slå et afgørende hul til SAS Ligaens nederste region, inden efterårets tre sidste spillerunder.

Set i det lys måtte begge mandskaber forlade banen som tabere, da de søndag delte point i en intens og hektisk nabokrig. Det til trods var det skadeplagede Viborg FF, der kunne være bedst tjent med resultatet 1-1.

Takket være en storspillende keeper John Alvbåge overlevede værterne med gennem hele anden halvleg, hvor både Karsten Johansen og Djiby Fall pressede svenskeren ud i fodboldens små mirakler.

Foran 4818 tilskuere på Viborg Stadion headede Mikkel Rask det grønblusede hjemmehold i front et minut før pausen, mens Djiby Fall rettede op på randrusianernes omdømme foran mål, da han helt fri udnyttede et præcist indlæg fra den vikarierende anfører Søren Pedersen.

Trods de to tabte point holder Randers stadig holder sig pænt i periferien af SAS Ligaens midterfeltet. Randers-træner Lars Olsen var langt fra tilfreds med kampens facit. Han sendte regningen for chancespildet til sine uskarpe angribere.

- Det er virkelig ærgerligt, at vi ikke er mere konsekvente foran mål. Vi skulle have vundet den her kamp. Vi mangler bare, at angriberne rammer bolden rigtig, så bliver det rigtig sjovt at være i ligaen, sagde Lars Olsen. /ritzau/

LÆS OGSÅ:Randers FC fik armene ned (25/10-06)Randers ydmygede AaB (22/10-06)Kenneth Møller bliver i Randers (10/10-06)