Randers får mandagskampen

Mens Silkeborg møder FCK søndag kl. 19

Foto: Randers FC

Onsdag blev tidspunkterne for de første seks runder af den kommende superligasæson fastlagt.

Sæsonens første mandagskamp bliver et anliggende mellem Esbjerg og Randers.

FC Nordsjælland og FC Vestsjælland står for at skyde den nye sæson i gang, når de tørner sammen på Farum Park fredag den 18. juli.

Lørdag spiller AaB som nævnt, mens OB-Hobro (kl. 14), Silkeborg-FC København (kl. 17) og FC Midtjylland-Brøndby (kl. 19) spiller om søndagen.

Mesterholdet AaB kan forberede sig på at skulle være faste lørdagsindslag i de første spillerunder. Nordjyderne er en del af lørdagskampen i de første fem runder mod Sønderjyske (u), FC Midtjylland (h), OB (u), FC Nordsjælland (h) og Esbjerg (h).

Det er dog ikke kun tv-rettighedshavernes værk, at AaB kun spiller lørdagskampe i den første måned af sæsonen. Der er også taget hensyn til, at holdet skal spille kvalifikationskampe til Champions League i denne periode.