Randers er en romantisk by
Det mener sexolog Joan Ørting
Den landskendte sexolog og parterapeut, Joan Ørting, har masser af forslag til, hvordan både Randers by og naturen udenom kan hjælpe med til at få romantikken ind i parforholdet igen.
Et af Joan Ørtings favoritsteder i Randers er det 150 år gamle Hotel Randers, der for hende oser af romantik på den gammeldags måde.
- Det fører os ligesom tilbage til en anden tidsalder. Her kan et par være som da de mødte hinanden. Langt væk fra vaner og faste rammer. Det giver næring til et parforhold, forklarer Joan Ørting.
For Joan Ørting lægger naturen rundt om Randers op til en skovtur med termokande og ternet dug, en cykeltur over broerne og langs vandet eller en kanotur på Gudenå. Her behøver man nemlig ikke at tale sammen hele tiden, men kan bare nyde roen og hinanden og komme hjem fyldt op af nærvær og nærhed.
Du kan læse om flere af Joan Ørtings romantiske steder i Randers Kommunes nye pendlermagasin her.