Randers Cimbria vinder topkamp
Kronjyderne alene i front i Basketligaen
2. feb 2014, kl. 19:15
Mere end 30 dage gammel
Topholdet Randers Cimbra fik søndag eftermiddag tiltrængt oprejsning, efter at kronjyderne tidligere på ugen tabte til Horsens.
I weekendens hjemmekamp mod Svendborg Rabbits lykkedes det Randers Cimbria at tage de to point med en sejr på 96-87 efter en føring på 48-43 midtvejs i opgøret.
Med sejren udbygger Randers Cimbria føringen i mændenes basketliga.
Kronjyderne har nu seks point ned til både Bakken Bears og Svendborg Rabbits på henholdsvis anden- og tredjepladsen. De to rivaler har dog begge spillet færre kampe end Cimbria.
Sejren over Svendborg betyder samtidig, at Randers Cimbria nu er sikker på en top 4-placering i grundspillet.