Randers Cimbria fik bank af bundhold
Overraskelse i Basketligaen onsdag aften
Randers Cimbria måtte se sig slået af bundholdet Aalborg Viking, da de onsdag aften besøgte nordjyderne.
Første periode fulgtes holdene ad. Efter 10 minutter var Cimbria foran med et enkelt point. Stillingen lød 24-23.
Anden periode forløb endnu bedre for randrusianerne. Det blev på et tidspunkt til en nydelig 10 pointsføring, men efter pausen var pusten gået af ballonen.
Hjemmeholdet kom pludselig ind i kampen halvvejs igennem tredje periode, og hele vejen mod kampens afslutning lå mandskaberne særdeles tæt. Vikings og Cimbria skiftedes til at ligge i front, men i de allersidste minutter var det altså Aalborg-mandskabet, der hev sejren hjem.
Slutresultatet blev 90-81.
Randers ligger på en syvendeplads i Basketligaen.