Randers-borgmestre i åben strid

Afgående Randers-borgmester Michael Aastrup Jensen (V) beskylder byens kommende S-borgmester for at sløse med økonomien.

Borgmesterskiftet i Ny Randers kommune sker langt fra i fordragelighed.

Den afgående V-borgmester og folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen beskylder den nye S-borgmester og leder af sammenlægningsudvalget Henning Jensen Nyhuus for at have misligholdt kommunens økonomi.

Den kommende borgmester svarer igen ved at beskylde beskylde den gamle for det værst tænkelige og uanstændige Venstre-spin. Den afgående borgmester beskylder den kommende borgmester for ikke at have udvist omhu for den nye kommunes økonomi.

Landets kommuner skulle indsende ansøgning senest 7. august, men ansøgningen fra Randers kom først 2. oktober. Og så var der ingen penge tilbage.

- Det er et rigtig beskidt Venstre-spin. Han sviner byen til i den grad og kan ikke være bekendt at sige farvel til borgmesterposten på den måde, siger Henning Jensen Nyhuus til Ritzau. /ritzau/