Randers-back melder fra til EM

Randers HK-spilleren Steluta Luca melder afbud til EM på grund af en muskelskade.

Håndboldklubben Randers HK's rumænske højre back, Steluta Luca, kommer ikke med til det forestående EM i Ungarn.

Steluta Luca lider af en muskelskade, og hun har derfor besluttet sig for at trække sig ud af den rumænske EM-trup og i stedet satse på at blive klar til den 4. januar, hvor den danske sæson genoptages.

Den 29-årige back har døjet med en fiberskade i det højre lår det meste af efteråret, og det er angiveligt den samme skade, der nu spænder ben for hendes EM-drømme.