Randers Amtsavis bliver igen morgenfrisk
Randers Amtsavis forsøg på at gøre sig som eftermiddagsavis fik læserne til at reagere voldsomt.
3. jul 2009, kl. 13:49
Mere end 30 dage gammel
I februar blev Randers Amtsavis til en eftermiddagsavis til stor utilfredshed blandt læserne.
- Vi må erkende, at det ikke er lykkedes at sælge den idé til randrusianerne. Det tager vi så konsekvensen af, lyder det fra koncernchef i Berlingske Medier, Lisbeth Knudsen.
Ifølge en pressemeddelelse fra Berlingske Media A/S har Randers Amtsavis siden eftermiddagsomlægningen mistet abonnenter, lige som læserne har klaget over den senere levering af de lokale nyheder.