Ramt af toget - mistede to fingre

En 43-årig mand slap relativt billigt, da han onsdag aften blev ramt af et tog i Bredgade i Malling.

Manden ville løbe over sporet, selv om bommene var nede. Han gled og faldt og kunne ikke nå væk, da Oddergrisen kom kørende.

Ifølge Østjyllands Politi står manden til at miste to fingre. Derudover brækkede han en arm, mistede nogle tænder og fik en flænge i hovedet - og sandsynligvis en chokerende oplevelse.

Ulykken skete kort før klokken 19 onsdag aften. Manden nåede kun at komme op på knæ, før han blev ramt.

<i>Ulykken skete på det sted, hvor Odderbanen krydser Bredgade i Malling:</i>

<br /><small><a href="http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=Bredgade+76,+8340,+Malling&sll=56.036485,10.191922&sspn=0.008907,0.027831&ie=UTF8&hq=&hnear=Bredgade+76,+8340,+Malling&t=h&ll=56.035621,10.192609&spn=0.003453,0.010965&z=16&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort</a></small>