Rallymestre i modvind

Østjysk codriver ønskede flere kilometer

Foto: Michael Eisenberg

Det bliver svært at genvinde mesterskabet for rallykørerne Brian Madsen fra Slagelse og hans codriver, østjyske Anja Posorski fra Tjele, efter at de i weekendens Peugeot Rally på landevejene omkring Ringkøbing kun blev nr. 5.

I 2011 førte de to Danmarksmesterskabet fra start til slut. I år har det knebet lidt mere, selv om det startede fint med en sejr i første løb. I weekendens løb kom de regerende mestre bagud fra start og endte på en femte plads.

Det har været svært at finde de sidste marginaler for de to rallymestre, ifølge codriver Anja Posorski, der en af landets mest erfarne, skal årsagen findes i løbets længde.

- Løbet fungerede for så vidt fint for os, vi var mentalt sat helt op, og bilen kørte fint. Vi gav, hvad vi kunne fra morgenstunden, men var en smule bagud fra start. 50 km mere motorløb, så havde vi været der, siger Anja Posorski.

Nu ser rallymestrene frem til næste løb, der er DM i rally på landevejene syd for Roskilde.