Rajko Lekic hjem fra USA
SIF-angriberen er vendt hjem fra prøvetræning i Boston uden en kontrakt
27. mar 2011, kl. 14:51
Mere end 30 dage gammel
Rajko Lekic er tilbage i Silkeborg IF efter en lille uge i Boston i USA, hvor han har været til prøvetræning i klubben New England Revolutions.
Formålet med turen var at overbevise den amerikanske klub om, at den burde skrive kontrakt med den østjyske måltyv.
Det er dog slet ikke sikkert, at der kommer mere ud af turen.
- Det har været en stor oplevelse, men uanset hvad det ender med, er jeg glad for SIF, og jeg er glad for den start, jeg har fået på foråret i superligaen, siger Rajko Lekic til netavisen mja.dk.
Det amerikanske transfervindue lukker 1. april.