Ragna får lov at fortsætte på Randers Fjord
Norddjurs Kommune bevilger en halv million kroner til Danmarks mindste bilfærge, der sejler mellem Mellerup og Voer.
5. mar 2008, kl. 11:00
Mere end 30 dage gammel
Danmarks mindste bilfærge, Ragna, skal også i fremtiden sejle i pendulfart mellem de to små færgelejer i Mellerup og Voer ved Randers Fjord.
En enig kommunalbestyrelse i Norddjurs Kommune bevilgede tirsdag aften 500.000 kroner til en ny motor til Ragna. Derudover skal færgen varme- og støjisoleres, og de ergonomiske arbejdsforhold for de ansatte skal forbedres.
Arbejdet med at udskifte Ragnas motor går sandsynligvis i gang i slutningen af marts.