Ræs i Skanderborg: DM i fjernstyrede biler

- Nogen synes, at vi er lidt nørdede, for det er jo bare fjernstyrede biler. Men for os er det en dybt seriøs sportsgren

02:20

Fjernstyrede biler blev i dag pudset og smurt af far Ole og 11-årige Simon Strandlyst.

De var i gang med de sidste forberedelser, inden Simon i dag skulle køre dagens første heat i DM for fjernstyrede biler.

Det er en hobby, som far og søn deler. Og i dag kunne de leve hobbyen helt ud.

Læs også Luna er nabo til en skraldestation: Det lugter, larmer og sviner

- Nogen synes, at vi er lidt nørdede, for det er jo bare fjernstyrede biler. Men for os er det en dybt seriøs sportsgren, siger Kristian Dalgaard, stævneansvarlig, DM i RC Racing.

I over 20 år har Ole Strandlyst haft en passion for fjernstyrede biler. Og Simon følger i fars fodspor.

Sammen med 70 af landets bedste kørere skulle DM-formen testes i dag, da Morten Børup Hallen i Skanderborg i dag var omdannet til racerbane. 

Læs også Kommune om skraldestationer: Kan sagtens forstå, at det er træls

- Mekanikken er spændende. Og så er det adrenalinkicket, det giver, når man er ude at ræse, og man ligger og kører meget tæt. Det er ligeså godt som at køre en rigtig bil, siger Ole Strandlyst.

Simon endte på en fjerdeplads efter et fint løb.

Øverst i videoen kan du se hele indslaget om fjernstyrede biler.