Rådmand ude af kunstig koma
Dorthe Laustsen i kontakt med familien
25. jul 2012, kl. 15:39
Mere end 30 dage gammel
Den aarhusianske rådmand for sundhed og omsorg Dorthe Laustsen (SF) er nu ude af kunstigt koma og i begyndende kontakt med familien.
Aarhus Kommune oplyser, at Dorthe Laustsen stadig er i respirator hovedparten af tiden.
Dorthe Laustsen har været indlagt på sygehuset siden mandag den 2. juli, hvor hun kørte galt på Horsensvej syd for Odder.
Under sammenstøddet med en skraldebil blev både rådmanden og hendes mand alvorligt kvæstede.