Rådmand: Råd skal nedlægges
Integrationsråd har fejlet, mener politiker
Aarhus Kommunes integrationsråd har fejlet og skal derfor helt afskaffes.
Det mener rådmand for Kultur og Borgerservice, Marc Perera Christensen (K).
I den seneste tid har der været en del problemer med stenkast og hærværk i det vestlige Aarhus.
Blandt andet de problemer er ifølge rådmanden udtryk for, at rådets indsats er mislykket.
- Man skal være naiv udover Disney-niveau for at mene, at byens integrationsindsats er vellykket. Med et massivt parallelsamfund, fortsatte problemer med hærværk og stenkast, manglende forståelse for de demokatiske processer og høj arbejdsløshed er der intet der tyder på at integrationsrådet har virket, siger Marc Perera Christensen (K), rådmand for Kultur og Borgerservice.
Integrationsrådet består 11 medlemmer med forskellige etniske baggrunde, som skal rådgive kommunen om intregrationsindsatsen.
- Vi har ikke brug for en håndfast indsats uden besynderlige etniske hensyn - sådan som integrationsrådet er sammensat i dag. Opgaven skal ses i sammenhæng med den medborgerkabspolitik som er undervejs, siger Marc Perera Christensen (K), rådmand for Kultur og Borgerservice.