Rådmand nægter at have brudt løfte
Når Louise Gade nu vil lukke fire fritidshjem, skyldes det kun mangel på børn, ikke besparelser, forklarer hun.
Den århusianske børnerådmand Louise Gade (V) afviser anklager om løftebrud, når hun nu vil lukke fire fritidshjem.
Hendes kritikere har hæftet sig ved, at Louise Gade tidligere har lovet, at sidste budgetrundes store kommunale besparelser ikke ville føre til lukning af fritidshjem. Det gjorde hun sidste år på en høring, som var arrangeret af TV2 | ØSTJYLLAND.
I dag skriver hun i en mail til TV2 | ØSTJYLLAND:
'Debatmødet i sensommeren 2006 omhandlede forslaget om at omdanne fritidshjem til SFO. Nøjagtig som jeg sagde dengang fører det forslag ikke til lukning af fritidshjem.
I 2007 har det vist sig, at der er markant flere pladser, end der er børn. Politikken i Århus Kommune er, og har i en årrække været, at når der er overskud af pladser, skal det tilpasses antallet af børn. Det har ikke noget at gøre med, at man skal omdanne fritidshjem til SFO.
De 13-15 mio. kr., som nedlæggelsen af de fire fritidshjem giver, går ikke til besparelser, men til bedre arealer for børnene generelt.'
Tidligere nyheder om sagen:
http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=17013" target=_blank>Fritidshjem lukkes i Århus (1/3 2007)
http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16777" target=_blank>Klager over lukning af fritidshjem (7/2-2007)