Rådmand: Byrådspolitikere har mistet besindelsen
Rabih Azad-Ahmad (R) er rystet over nye krav fra de borgerlige partier i Aarhus
Oven på TV 2s afsløringer af foreninger med tilknytning til aarhusianske moskéers misbrug med folkeoplysningsmidler vil de borgerlige fra LA, V og DF have kulegravet området.
Allerhelst ser de støtten fjernet fra foreningerne omgående, og så må Aarhus Kommune senere tage konsekvenserne, hvis det er ulovligt. Udmeldingerne chokerer kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R).
- Jeg er rystet over, hvad mine byrådskollegaer siger. De har mistet besindelsen, for det, de foreslår, er direkte lovbrud. Ministeriet har flere gange indskærpet over for alle kommuner, at man ikke må forskelsbehandle religiøse foreninger. Det vil være lovbrud, og det vil jeg ikke være med til, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
V og LA kræver handling fra rådmanden
Han slår fast, at man allerede har en lang række redskaber til at kontrollere, om foreningerne bruger pengene rigtigt.
Laver stikprøvekontroller
- Det er sådan, at de ikke må bruge de aktivitetsstøttende midler til andre aktiviteter, men de må gerne have en lang række tilbud derudover. Det kan vi ikke forhindre dem, forklarer Rabih Azad-Ahmad.
På nuværende tidspunkt ser rådmanden således heller ikke andre muligheder, end dem kommunen har.
Rådmand uden tiltro til systemet
- Vi udtager 10 pct. af foreningerne til stikprøvekontrol, og der er også flere uanmeldte besøg. Desuden kan foreninger blive påkrævet at komme med en ekstra redegørelse, fortæller rådmanden.
Hvis der skal komme flere bemyndigelser fra kommunens side, så ser Rabih Azad-Ahmad ikke andre veje end lovændringer på Christiansborg.
Du kan se hele interviewet med kulturrådmanden øverst på siden.