Rådmand: Aarhus Ø et stærkt brand
Først røg bolle-Å'et. Nu indfører Aarhus Ø'et
Rådmand Laura Hay (V) er begejstret for navnet på den nye bydel på Aarhus Havn.
Onsdag formiddag afslørede Aarhus Kommune, at bydelen, der tidligere blev kaldt "De Bynære Havnearealer", skal hedde "Aarhus Ø".
- De fagfolk, vi har drøftet spørgsmålet med, vurderer, at vi gør navnet til et stærkt og unikt internationalt brand ved at bruge de nordiske bogstaver, siger Laura Hay.
Aarhus har brugt rigtig mange penge på at skaffe sig af med bolle Å'et. Nu laver I en ny bydel med det meget danske og nordiske bogstav Ø. Er det ikke lidt en Aarhus-histore?
- Det er rigtigt, at socialisterne valgte at ændre byens navn. Mange af byens borgere, erhvervsorganisationer og fagfolk protesterede. Det gjorde vi også i Venstre, siger hun.
Se mere i videoen øverst på siden.