Radikale og KD afgør Silkeborg
De Radikale og Kristendemokraterne bliver afgørende i Silkeborg, forudser valgets sejrherre, Ella Porskær (V).
Venstre bliver størst i den nye Silkeborg Kommune, og det baner vejen for, at den kommende borgmester hedder Ella Porskær.
- Nu skal vi arbejde på at få kabalen til at gå op. Det er en enkelt radikal og en kristendemokrat, der afgør, hvem der får flertallet, siger en forsigtig Ella Porskær.
Silkeborg er lagt sammen med Gjern, hvor Ella Porskær er borgmester, Them og Kjellerup.
Hvis det ikke lykkes for Porskær at få De Radikale og Kristendemokraterne over på sin side, så kan billedet imidlertid vende. Socialdemokraterne og SF har tilsammen 14 mandater, og hvis det lykkes venstrefløjen at trække midterpartierne over til sig, kan det give de 16 mandater, der skal til et flertal i Silkeborg. /ritzau/
Se valgresultatet fra Silkeborg Kommune ved at klikke her!" target="_blank">http://politik.tv2.dk/resultater/kom2005/oj/index-3-2000320-0.html">her!