Rådgivning til ofre har været efterspurgt
Det er blevet til omkring 60 besøg hos Offerrådgivningen på et år
I dag, onsdag, er det et år siden, Offerrådgivningscenter Østjylland åbnede i Fredensgade, og det har været et år, hvor mange har lagt vejen forbi.
Offerrådgivningen er det eneste sted i landet, hvor ofre, pårørende eller vidner til forbrydelser og ulykker kan gå direkte ind fra gaden og tale med en af de frivillige rådgivere, som kan lytte og hjælpe vedkommende videre.
Vi har haft omkring 60 besøg i det her år, og det er faktisk over al forventning, siger lokalformand Mette Frandsen fra Offerrådgivningen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
24-årige Louise Lundin er en af 20 frivillige rådgivere, og hun er glad for at kunne bidrage.
- Det er noget, der skaber værdi for mig, Når jeg har tid og overskud til det, så vil jeg det også rigtig gerne. Det er rigtig spændende at være her ved Offerrådgivningen
Se indslaget i ovenstående video.