Racerkører forulykket
Fører mistede herredømmet over sin bil
17. maj 2014, kl. 16:16
Mere end 30 dage gammel
En fører af en Formel 1-Lotus forulykkede i dag under Classic Race i Aarhus. Føreren har det efter omstændighederne godt, oplyser pressechef hos Classic Race, Claus Ebberfeld.
Under eftermiddagens opvisning med Formel 1-biler til Classic Race Aarhus mistede føreren herredømmet over sin bil, som ramte barrieren.
Umiddelbart efter uheldet var officials, stævnelæge og ambulancepersonale fremme ved uheldsstedet for at hjælpe køreren.
Som en del af banens beredskab blev deltageren efterfølgende kørt til sygehuset til nærmere undersøgelser. Herfra forlyder det, at han efter omstændighederne har det godt.